Peace prize for drone researcher: Refuses to make weapons
”I don't want to build drones for the military”, wrote Dylan Cawthorne in the Danish trade magazine for engineers - and for this attitude the peace organisation ”Aldrig Mere Krig” (”Never More War”) has now honoured him with the association's Peace Rose. Cawthorne is an aerospace engineer and associate professor at the Drone Centre at the University of Southern Denmark.Cawthorne warns of a ”militarization of public Danish universities”, and that he himself is exposed to ”increased pressure from management to work on military projects”, with ”financial gain as the primary motive”.
Despite the pressure, Cawthorne refuses to work on military projects, and will insist on developing only civilian drones – for the benefit of healthcare and similar humanitarian tasks: ”Then I can combine my love of flight and fabrication, with my dream of making the world a better place.”
The Peace Rose was awarded to Dylan Cawthorne on Sunday the 10th of September in front of his artwork ”Kites for Peace”. The award certificate from the peace organisation honours Cawthorne for ”the courage to demand technology for peace and not for war”.
”In a world where science has made our leaders all too skilled at creating havoc and causing destruction, but not at solving their conflicts peacefully, it is important for daring individuals to speak out against the onslaught of militarisation”, said Tom Vilmer Paamand, who is chairman of the peace organisation, at the presentation:
”Freedom of research is threatened, just as freedom of speech is, when suddenly there is no room for sober thoughts against war. That is why people like Dylan Cawthorne, who dare anyway, are so badly needed.”
”Aldrig Mere Krig” is the Danish section of War Resisters' International, and has been handing out its Peace Roses for over 50 years. Over the years, the prize has been given for many forms of action, and to many types of actors - from dock workers to artists, journalists and even to a commander of the special forces. And in a similar case to Cawthorne's, to the engineering company Rambøll, which at that time had a philosophy of not wanting to ”make money from the arms industry”.
Tom Vilmer Paamand - september 2023
Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Fire ud af fem værnepligtige forlader Forsvaret
Forsvaret praler rigeligt om de mange, der frivilligt ønsker at blive værnepligtige – men lysten til et mere permanent liv som soldat viser sig hurtigt at være stærkt begrænset. Mere end 80 procent af disse så villige forlader nemlig forsvaret igen straks efter afsluttet værnepligt.
Selvom Forsvaret langt fra har brug for alle, er det for få, der lader sig rekruttere videre. Dette trods reklamer for små 30 millioner kroner om året, også efter unge, der ikke har været i trøjen – men som har “en ikke-erkendt interesse for forsvarets uddannelser“, som det så kringlet beskrives.
Dette giver fortsatte problemer med kvaliteten, som Hærens Konstabel- og Korporalforening beklager det: “Manglende evne til at fastholde konstabelgruppen i længere tid medfører ærgerlige udgifter til hele tiden at rekruttere og uddanne nye soldater til erstatning for dem, som går.“
En ikke oplyst del af de unge værnepligtige er i øvrigt kun hvad der kaldes teknisk frivillige, hvilket er tvangsindkaldte, der så (kraftigt opfordret) melder sig “frivilligt“ for at få lidt ekstra indflydelse på deres værnepligt.
Undervejs i værnepligten dropper 10-12 procent ud, og de seneste to år er 80 værnepligtige blevet anmeldt til auditørkorpset for helt at udeblive fra tjeneste, hvilket selv for “frivilligt værnepligtige“ kan betyde op til seks måneder i fængsel. Nogle få af dem spørger AMK om hjælp, for den enkleste måde at slippe ud på er pludselig at udvikle en samvittighed, og så blive nægter i stedet – og vi hjælper naturligvis så godt vi kan.
Nægtere har den yderligere bonus, at de ikke bindes til totalforsvarsstyrken, som de tidligere militært værnepligtige gør. Disse har nemlig pligt til ved krig eller krise at tage uniformen på igen de næste fem år. For selv kortidsansatte i Forsvaret gælder pligten frem til pensionsalderen, og for op til 36 måneder. Denne lov blev strammet gevaldigt op i 2019, og viser igen, at Forsvarets behov altså langt fra kan dækkes alene af de så opreklamerede frivillige.
Tom Vilmer Paamand - august 2021
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Fire ud af fem værnepligtige forlader Forsvaret
Forsvaret praler rigeligt om de mange, der frivilligt ønsker at blive værnepligtige – men lysten til et mere permanent liv som soldat viser sig hurtigt at være stærkt begrænset. Mere end 80 procent af disse så villige forlader nemlig forsvaret igen straks efter afsluttet værnepligt.Selvom Forsvaret langt fra har brug for alle, er det for få, der lader sig rekruttere videre. Dette trods reklamer for små 30 millioner kroner om året, også efter unge, der ikke har været i trøjen – men som har “en ikke-erkendt interesse for forsvarets uddannelser“, som det så kringlet beskrives.
Dette giver fortsatte problemer med kvaliteten, som Hærens Konstabel- og Korporalforening beklager det: “Manglende evne til at fastholde konstabelgruppen i længere tid medfører ærgerlige udgifter til hele tiden at rekruttere og uddanne nye soldater til erstatning for dem, som går.“
En ikke oplyst del af de unge værnepligtige er i øvrigt kun hvad der kaldes teknisk frivillige, hvilket er tvangsindkaldte, der så (kraftigt opfordret) melder sig “frivilligt“ for at få lidt ekstra indflydelse på deres værnepligt.
Undervejs i værnepligten dropper 10-12 procent ud, og de seneste to år er 80 værnepligtige blevet anmeldt til auditørkorpset for helt at udeblive fra tjeneste, hvilket selv for “frivilligt værnepligtige“ kan betyde op til seks måneder i fængsel. Nogle få af dem spørger AMK om hjælp, for den enkleste måde at slippe ud på er pludselig at udvikle en samvittighed, og så blive nægter i stedet – og vi hjælper naturligvis så godt vi kan.
Nægtere har den yderligere bonus, at de ikke bindes til totalforsvarsstyrken, som de tidligere militært værnepligtige gør. Disse har nemlig pligt til ved krig eller krise at tage uniformen på igen de næste fem år. For selv kortidsansatte i Forsvaret gælder pligten frem til pensionsalderen, og for op til 36 måneder. Denne lov blev strammet gevaldigt op i 2019, og viser igen, at Forsvarets behov altså langt fra kan dækkes alene af de så opreklamerede frivillige.
Tom Vilmer Paamand - august 2021
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
... Aktuelle kommentarer
... Uaktuelle kommentarer