Danske soldater er indsat på endnu flere civile opgaver i Danmark, aktuelt i et nyt opgør der passende kunne kaldes Immunforsvaret. Flere regimenter er nemlig sendt til Nordjylland, hvor de overvåger aflivning af mink i kampen mod coronasmitten. Soldaterne er sendt ud af Fødevarestyrelsen,der har krævet bistand fra både Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnet.
Forsvarskommandoen stiller med op mod 350 soldater, men gør dog omhyggeligt opmærksom på, at soldaterne i forbindelse med aflivningerne foreløbigt ikke bærer våben eller løser politimæssige opgaver. I stedet skal de arbejde med optælling, transport og dekontaminering samt grave huller til bortskaffelse af mink på Forsvarets terræn.
I første omgang ville Forsvaret ikke uddybe om befalingen, men ordrerne er nu offentliggjort. De viste sig at svare til de tilsvarende ordrer for Hjemmeværnet, der er er ude på samme corona-relaterede opgaver - begge bemyndiget til stort set samme magt som en skolepatrulje. Tidligere ville den slags naturligt have ligget under Civilforsvaret, som hørte under Indenrigsministeriet. Den slags er blevet militariseret, og er nu som Beredskabsstyrelsen underlagt Forsvarsministeriet.
En fynsk hjemmeværnschef har takket sine folks vilje til at stille op for Fyn, når det gælder, med støtte til civilsamfundet, og dermed vist den alsidighed vores militære beredskabsorganisation indeholder. Hjemmeværnet har nemlig dygtigt corona-assisteret ved Assens og Hårby genbrugspladser...
Hjemmeværnets garager udenfor Odense på Højstrup Øvelsesplads er udlånt til testcenter for COVID 19, drevet af Rigspolitiet og Statens Serum Institut, med uniformerede patruljer fra hjemmeværn og hær til at støtte testcentret ved at hjælpe folk til og fra området i dagtimerne.
Det overordnede værktøj hedder “National Operativ Stab“ (NOST ), som under Rigspolitiet koordinerer forsvar, politi og andre civile myndigheder. AMK har tidligere fortalt om den snigende militarisering af samfundet, og der er grund til at gentage dette - på trods af de skiftende og altid rigtig gode forklaringer på enhver ny indsats, hvor diverse ministre taler om at vænne folk til at møde soldater på opgave i gadebilledet.
Det nugældende forsvarsforlig har fået lusket dedikerede tropper til brug mod civile ind. En infanteribataljon på 500 mand, operationsstyrker fra Jæger- og Frømandskorpset samt vagthold fra Livgarden, der med timers varsel skal kunne stille enheder som støtte for politiet. Der er hermed lagt op til, at forsvaret rutinemæssigt deltager i politiets opgaver, så forskellen på politi og soldater udviskes.
En del andre lande bruger militære korps til at holde folket i ro,men for Danmark var “Slaget på Fælleden“ en hård lektie. Politiet ville i 1872 trods Grundlovens ord forbyde en demonstration, og indsatte husarer med sabler mod de forsamlede. Hverken politi, militær eller befolkning ønskede at se dette gentaget. Derfor har de eneste soldater på opgave i danske gader hidtil været Livgarden og lignende paradeforestillinger.
Denne rimelige praksis er ændret, så soldater med skarpladte våben og politimæssige beføjelser indsættes på dansk grund. Soldater har kontrolleret grænsen i Sønderjylland samt bevogtet i København - og det breder sig. At anbringe militær i vore gader er en glidebane, der bidrager til øget militarisering af samfundet - i stedet for at finde civile løsninger på civile problemer.
Tom Vilmer Paamand - november 2020
> Tale til Mellemfolkeligt Samvirkes 75-års jubilæum Midt under Den Anden Verdenskrig mødtes nogle danske aktivister for at forberede fremtidens fred. Ikke som i spillet mellem småstater og stormagter, men som småfolk. De vidste, at mange små aktivister med en rigtig god vision kan udrette store ting. Og at gode menneskers gode handlinger er en nødvendighed, når skårene skulle klinkes efter det store slagsmål.
75 år senere har denne spæde fredstanke så vokset sig stor under navnet “Mellemfolkeligt Samvirke“. Logoet for jeres mange år er en kollage af aktive mennesker, der har forsøgt at ændre verden til det bedre. Markant i toppen af kollagen folder fredens faner sig ud, og det fredshåb er vi hos Aldrig Mere Krig glade for at se i jeres plakat.
AMK er selv er en af de sejlivede overlevere - nu med 93 år på bagen. Fortsat med en grundtanke om kraften i pacifisme, forsoning og fredshåb som det bærende. Vi er allerede IMOD den næste krig - men allermest er vi FOR FRED. Vi går hellere på gaden for at foreslå en løsning, end for at blot at sige NEJ. ...
Vi er stolte, på Danmarks vegne, over det arbejde som Mellemfolkeligt Samvirke har udført gennem tiden. Og vi er triste, på Danmarks vegne, over at vore regeringers fokus nu er mere på krig, end på udvikling. Det behøver jo ikke at være sådan - for igennem 90erne faldt de danske forsvarsudgifter. Og samtidig voksede dansk udviklingsbistand - så de nærmede sig et fælles niveau.
I en bedre verden havde de to linjer krydset hinanden. I en bedre verden var det den danske udviklingsbistand, der pludselig fik tilført ekstra milliarder. Og forsvarsudgifterne, der havde fortsat deres fald. I stedet er det gået omvendt. Set globalt, er verden overoprustet, mens FNs Verdensmål er underfinansierede. Og de tal må vendes helt om. Dette kunne være et af de punkter, hvor Aldrig Mere Krig og Mellemfolkeligt Samvirke har fælles interesser.
Danmark burde gå i front. Ikke kun med et fornyet fokus på udviklingsbistand, men ved at omruste til ikke-militær konfliktløsning. Og ikke mindst ved at udvikle sådanne løsninger - i modsætning til nu, hvor dansk fredsforskning simpelthen er nedlagt. Fremtidens stigende klimaødelæggelser skaber konflikter, og vil øge verdens ulighed. Uddannede mediatorer med de rigtige værktøjer kunne mindske problemerne gennem lokal mægling.
En dansk indsats med konfliktløsning og forebyggelse kræver, at dette i højere grad sker ud fra FNs værdier. Og altså ikke til fremme for dansk erhvervsliv, eller under NATO-flag. Og slet ikke som i Afghanistan, hvor danske soldater “betalte“ de lokale med en vandhane, hvis de altså ville sladre om “fjenden“. Mellemfolkelig Samvirke er allerede i gang på nogle af disse områder. Aldrig Mere Krig vil gerne hjælpe med til at styrke det mere direkte fredspolitiske.
I håbet om, at vi kan skabe en fredeligere verden. Med drømmen om at opbygge en fredskultur. For fred er meget mere end blot fravær af krig. Jeg ser frem til at fejre med jer, når vi har opnået alt dette. For det har vi nok klaret til Mellemfolkelig Samvirkes 100 års jubilæum. Eller gerne lidt tidligere. Tak - og tillykke med jubilæet!
Red klimaet - stop krigen! De små fredsgrupper i Danmark har ikke i grundlaget for klimademonstrationerne den 29. november fået tilføjet den væsentlige gensidige sammenhæng imellem krig, miljø- og klimaødelæggelse: - Dels på grund af den skærpede kamp om ressourcerne, der vil komme, hvis vi ikke får bremset opvarmningen af kloden med en følgende ond cirkel af spændinger og krige, der vil være ødelæggende for konstruktivt samarbejde om fælles fredelige og også socialt bæredygtige klimaløsninger. - Og dels bidrager de militaristiske tankegange, der ensidigt befordrer en fokusering på at vinde gennem voldelige konfliktløsninger med en ressourcekrævende og miljø- og klimaødelæggende oprustnings- og krigsindsats, som typisk skaber kaos, flygtninge og et gensidigt offer-, had- og voldsspiral, der så også destruerer viljen og prioriteringen af kampen for vor fælles klima. - Og denne øgede internationale spænding øger så også risikoen for direkte udløsning af en krig med atomvåben udover den altid lurende udløsning af den globalt miljdelæggende atomvåbenkrig ved en fejltagelse, hvilket har været tæt på mange gange som vi f.eks. ser det i den danske dokumentarfilm “Manden der reddede verden“. Herefter har vi stadig til gode at finde ud af, hvordan fredsbevægelsen så igennem opbygningen af en fredsstruktur vil forebygge og løse konflikter ved brug af ikkevoldelige midler inden konflikterne når at udarte i ustyrlige voldsspiraler - med ødelæggelse af miljø og klima til følge. Og når krigsdestruktionen så nu galopperer, så må vi lære at få øje på menneskehedens fælles humanitære-, miljø- og klimainteresser, forsones og gøre os alle til vindere. Og vi må alle sikre bæredygtigheden igennem opbygning af en fredskultur med værdsætning af vores jord som fælles livsgrundlag. Arne Hansen - november 2015
> Storbritannien bryder med atomtraktat Fra Fredsministerium :I disse tider, hvor mange eksperter mener at risikoen for en atomar katastrofe er på sit højeste siden Den Kolde Krig, har Storbritannien besluttet at forøge sit arsenal af atomvåben. I lighed med FNs generalsekretær er Fredsministerium meget bekymret over Storbritanniens signal til verden. I det af folketinget vedtagne forslag V60, som afsluttede forespørgselsdebat F34 den 22. januar 2021 om tilslutning til FN-traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW), støtter Folketinget ”det ultimative mål om en verden uden atomvåben i fuld overensstemmelse med ikkespredningstraktaten (NPT) og med Danmarks forpligtelser i NATO”. Derfor bør den danske regering snarest, og gerne allerede på udenrigsministermødet den 23. marts, påpege overfor Storbritannien, som er vores tætte allieret i NATO, at beslutningen om atomoprustning er i strid med forpligtelserne i NPT-traktaten s artikel VI, som lyder: ”Enhver deltager i denne traktat forpligter sig til i god tro at fortsætte forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af kernevåbenkapløbet og til kernevåbennedrustning samt om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning under streng og effektiv international kontrol.” Fredsministerium - marts 2021