Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Udtrykket Kødhakkeren viser krigens kynisme
Fredsbilleder...
Når først man, uden blusel, begynder at kalde en konfrontation for ”Kødhakkeren”, viser det krigens kynisme og absurditet. Kampen står om Bakhmut, en by på godt 70.000 indbyggere i det østlige Ukraine.
Der er så massive tab af liv, at det giver mindelser om de massakrer på unge soldaters liv, vi kunne læse om fra Første Verdenskrig. Det er kynisk, fordi magthaverne åbenbart er ligeglade med de voldsomme antal dræbte mennesker. Det er absurd, for selv hvis man skulle forsøge at forstå, hvad de mener krigen drejer sig om, så fører det ikke til fred og forsoning at stå bag mord på tusinder af unge mennesker i kampen om en by på størrelse med Esbjerg.
Martin Mørch - marts 2023








Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Klassisk musiker får AMKs Fredsrose
logoOboisten Henrik Goldschmidt er hædret med AMKs Fredsrose for sit fredsarbejde. Han har sammen med sin faste medspiller Anders Singh Vesterdahl i årevis arbejdet for at få folk fra ellers stridende lande til at skabe musik sammen i fredeligt sammenspil. Mest kendt er de for Middle East Peace Orchestra, hvor arabere og jøder spiller sammen for fred i Mellemøsten, men de to musikere har også på tilsvarende vis arbejdet meget med børn og unge, både herhjemme og i Mellemøsten.
Henrik Goldschmidt har selv forklaret om visionen, at han i sine projekter samler alle de nationaliteter og religioner, der skal til for at “lave en rigtig god krig“. Men ved i stedet at optræde sammen, kommer deltagerne om bag de fasttømrede fordomme, og møder mennesket, der altid gemmer sig bag ens fjendebilleder.
“I en tid hvor Mellemøsten atter står i brand, er der hårdt brug for sådanne initiativer, der kan mindske spændinger og gøre dialog mulig - for kun dialog og samarbejde kan skabe varig fred“, sagde Tom Vilmer Paamand fra AMK sin tale ved overrækkelsen. Fredsrosen blev overrakt efter en velbesøgt koncert i Kastrup Kirke på Amager, hvor under Henrik Goldschmidt selv havde fortalt om sit fredsarbejde.
Tom Vilmer Paamand - december 2013








... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
... Aktuelle kommentarer
... Uaktuelle kommentarer

AldrigMereKrig.dk ©2025