Kvinder i fredsforhandlinger!
Womens International League for Peace and Freedom – som Kvindefredsligaen er en del af – arbejder sammen med ukrainske kvindeaktivister. Det er for at gøre opmærksom på de problemer, som kvinder i Ukraine står over for, og har været med til at give deres stemmer styrke, dele deres erfaringer og ekspertise, og deres krav om forandringer og en fredelig løsning på krigen.
Kvindeaktivisterne er meget påvirket af krigen, men har vist, at de kan tage lederskabet. Selv om kvindelige aktivister altså spiller en afgørende rolle i at yde humanitær bistand, er de stort set blevet udelukket fra at komme til orde i formelle fredsprocesser.
Der, hvor kvinder har været med i fredsforhandlinger, har freden været mere varig. Kvindefredsligaen var i år 2000 internationalt med til at udfærdige FNs
Resolution 1325, om ”Kvinder, Fred og Sikkerhed”. I resolutionen står, at
kvinder skal have en væsentlig og meningsfuld rolle og deltagelse i fredsforhandlinger og i konfliktforebyggelse. Men det er åbenbart fortsat ikke nok til, at vi kvinder – halvdelen af jordens befolkning – bliver taget med ved forhandlingsbordet.
Derfor opfordrer vi alle verdens lande til at implementere resolutionen. Det skal sikres, at kvinder – fra alle sider – er med til at mægle, og skabe en diplomatisk løsning af konflikten – og at der kommer en aftale om varig fred.
Uddrag fra en tale, læs resten her Solvejg Sieg Sørensen - april 2023
Flere historier fra de sidste år...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Vold i Gaza gavner kun dem, som ikke ønsker forhandlingAldrig Mere Krig: Til udenrigsminister Jeppe Kofod og Det Udenrigspolitiske Nævn.Aldrig Mere Krig fordømmer de genopblussede kampe mellem israelere og palæstinensere. Al krig er en
forbrydelse mod menneskeheden, og foreningen opfordrer derfor til øjeblikkelig afslutning på krigshandlingerne.
En sådan våbenhvile giver kun en kunstig pause, og må derfor omgående følges op med en fortsættelse af fredsforhandlinger, med fuld inddragelse af alle parter, og med afslutning af besættelserne som mål. Fokus må være på de bagvedliggende krigsårsager, og ikke distraheres af dødbringende opgør.
Aldrig Mere Krigs grundlag er at bekæmpe vold, og den mest effektive måde at modstå selv alvorlig vold på, er gennem aktiv ikkevold. AMK støtter derfor de aktivister fra begge sider, som
fastholder en vedvarende ikke-voldelig modstand mod den undertrykkelse og forskelsbehandling, som udspringer af Israels ulovlige besættelse af Palæstina.
Både israelere og palæstinensere har en indlysende ret til at beskytte sig mod ufred. Men raketter og bomber formår ikke at skabe fred eller et ophør af besættelserne. Volden flytter i stedet fokus endnu længere
væk fra en fælles løsning, og gavner kun dem, som genstridigt ikke ønsker forhandling.
Det er bekymrende, at udenrigsminister Jeppe Kofod nok
opfordrer til “diplomatiske løsninger“, men ikke
handler på sine egne ord - og oven i kun kritiserer den svage part i konflikten. Værre er det, at USAs nye præsident Joe Biden
reelt hjælper Israel, ved ikke omgående at have opfordret til et omgående og gensidigt stop af krigshandlingerne.
Aldrig Mere Krig - maj 2021
...
Aktuelle indlæg ...
Uaktuelle indlæg
...
Aktuelle kommentarer ...
Uaktuelle kommentarer