Inspireret af Helsinkis slutdokument fra den 1. august 1975, opfordrer civilsamfundsorganisationer og enkeltpersoner fra Europa til en fornyelse og revitalisering af samarbejdet om fælles sikkerhed og menneskerettigheder i Europa: ”Konferencen i Helsinki banede vejen for en række positive resultater og var det tætteste, man kom på en fredsaftale for Europa efter Anden Verdenskrig. De allieredes sejr i Anden Verdenskrig førte til dannelsen af FN og vedtagelsen af udelelige menneskerettigheder. Slutdokumentet byggede videre på disse resultater og fremmede økonomisk, socialt, kulturelt, miljømæssigt, videnskabeligt og humanitært samarbejde. Den skabte således det nødvendige miljø for afspænding, våbenreduktion og en dynamisk freds- og menneskerettighedsbevægelse af global betydning. I dag har verden og Europa brug for en genoplivning af ånden fra Helsinki. Vi, civilsamfundsorganisationer og folkelige bevægelser, forpligter os til at bygge videre på hele Helsinki-slutakten for at tackle dagens problemer. Behovet for fornyet og udvidet samarbejde om de spørgsmål, der blev behandlet i 1975, samt om spørgsmålene i den moderne tidsalder er endnu mere presserende i dag og må omfatte spørgsmål som migration, klima og kvinders rettigheder. Vi opfordrer til fornyede bestræbelser på at genoplive og udvide en europæisk sikkerheds- og fredsarkitektur, og til en forpligtelse til udelelige menneskerettigheder uden dobbeltmoral. Vi er ligeledes forpligtet til at skabe en euroasiatisk arkitektur for fred, samarbejde og sikkerhed, der er baseret på Helsinkiprincipperne og er i stand til at tackle regionale og globale konflikter i verden i overensstemmelse med folkeretten. Vi anerkender, at der var en overvældende dominans af mandlige diplomater, statsledere og journalister, da Helsinki-slutakten blev underskrevet. I en fornyet Helsinki-ånd skal kvinder have en central rolle i udviklingen af en moderne sikkerheds- og fredsarkitektur, der anerkender nødvendigheden af kønsrepræsentation i forebyggelse og løsning af konflikter …” Teksten fortsætter i en lang række gennemtænkte punkter, sluttende med at ”… Vi forpligter os til at bidrage til en fredelig, retfærdig og økologisk bæredygtig verdensorden, der er baseret på lighed, ikkevold, dialog og respekt for alt livs integritet” – så Aldrig Mere Krig har tilsluttet sig appellen. Tom Vilmer Paamand - juli 2025
> Muhammed Ali var militærnægter mod Vietnam-krigen Den nu afdøde bokser Muhammed Ali nægtede at lade sig udsende som soldat til Vietnam: “My conscience won't let me go shoot my brother or some darker people or some poor, hungry people in the mud for big, powerful America. And shoot them for what? They never called me nigger, they never lynched me, they didn't put no dogs on me, they didn't rob me of my nationality, rape and kill my mother and father. Shoot them for what? How can I shoot them poor people? Poor little black people and babies and children and women. How can I shoot them poor people? Just take me to jail“, sagde han i 1967. Muhammad Ali var konverteret til Islam, og mente, at “War is against the teachings of the Holy Qur'an. I'm not trying to dodge the draft. We are not supposed to take part in no wars unless declared by Allah.“ Udtalelserne gjorde ham dobbelt hadet, han blev dømt til fem års fængsel og blev udelukket fra professionel boksning. I tre år kæmpede Muhammad Ali sagen igennem ved domstolene indtil USAs Højesteret bøjede sig, og trak straffen tilbage. Sagen fik stor betydning for alle senere nægter-sager i USA, da den formaliserede måden disse blev bedømt på. Et par år senere blev værnepligten ophævet, men også blandt de såkaldt professionelle soldater var der folk, der fik betænkeligheder og ønskede at nægte. Også nu er der hundreder af soldater, der nægter hvert eneste år, selv om proceduren fortsat er svær at komme igennem. Tom Vilmer Paamand - maj 2016
Red klimaet - stop krigen! De små fredsgrupper i Danmark har ikke i grundlaget for klimademonstrationerne den 29. november fået tilføjet den væsentlige gensidige sammenhæng imellem krig, miljø- og klimaødelæggelse: - Dels på grund af den skærpede kamp om ressourcerne, der vil komme, hvis vi ikke får bremset opvarmningen af kloden med en følgende ond cirkel af spændinger og krige, der vil være ødelæggende for konstruktivt samarbejde om fælles fredelige og også socialt bæredygtige klimaløsninger. - Og dels bidrager de militaristiske tankegange, der ensidigt befordrer en fokusering på at vinde gennem voldelige konfliktløsninger med en ressourcekrævende og miljø- og klimaødelæggende oprustnings- og krigsindsats, som typisk skaber kaos, flygtninge og et gensidigt offer-, had- og voldsspiral, der så også destruerer viljen og prioriteringen af kampen for vor fælles klima. - Og denne øgede internationale spænding øger så også risikoen for direkte udløsning af en krig med atomvåben udover den altid lurende udløsning af den globalt miljdelæggende atomvåbenkrig ved en fejltagelse, hvilket har været tæt på mange gange som vi f.eks. ser det i den danske dokumentarfilm “Manden der reddede verden“. Herefter har vi stadig til gode at finde ud af, hvordan fredsbevægelsen så igennem opbygningen af en fredsstruktur vil forebygge og løse konflikter ved brug af ikkevoldelige midler inden konflikterne når at udarte i ustyrlige voldsspiraler - med ødelæggelse af miljø og klima til følge. Og når krigsdestruktionen så nu galopperer, så må vi lære at få øje på menneskehedens fælles humanitære-, miljø- og klimainteresser, forsones og gøre os alle til vindere. Og vi må alle sikre bæredygtigheden igennem opbygning af en fredskultur med værdsætning af vores jord som fælles livsgrundlag. Arne Hansen - november 2015
> Storbritannien bryder med atomtraktat Fra Fredsministerium :I disse tider, hvor mange eksperter mener at risikoen for en atomar katastrofe er på sit højeste siden Den Kolde Krig, har Storbritannien besluttet at forøge sit arsenal af atomvåben. I lighed med FNs generalsekretær er Fredsministerium meget bekymret over Storbritanniens signal til verden. I det af folketinget vedtagne forslag V60, som afsluttede forespørgselsdebat F34 den 22. januar 2021 om tilslutning til FN-traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW), støtter Folketinget ”det ultimative mål om en verden uden atomvåben i fuld overensstemmelse med ikkespredningstraktaten (NPT) og med Danmarks forpligtelser i NATO”. Derfor bør den danske regering snarest, og gerne allerede på udenrigsministermødet den 23. marts, påpege overfor Storbritannien, som er vores tætte allieret i NATO, at beslutningen om atomoprustning er i strid med forpligtelserne i NPT-traktaten s artikel VI, som lyder: ”Enhver deltager i denne traktat forpligter sig til i god tro at fortsætte forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af kernevåbenkapløbet og til kernevåbennedrustning samt om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning under streng og effektiv international kontrol.” Fredsministerium - marts 2021