Kun gode nyheder!
Ikkevold virker imod jihadister. Selv under de mest undertrykkende regimer fungerer civil ulydighed, og vinder sejre. Den ny bog “Confronting the Caliphate” viser, at ikke-voldelig modstand mod jihadisme er overraskende udbredt. Tunge regler bliver konstant udfordret, og kan miste betydning, og i Syrien lykkedes det en by at jage jihadisterne helt ud. Bogen udforsker protester under brutale jihadist-regimer og giver indsigt i, hvordan gode civilsamfund succesfuldt kan stå imod.
Fredskvinder gik forrest mod NATO-bunker. I 1984 slog en gruppe kvinder lejr ved en underjordisk NATO-bunkeruden for Viborg, i protest mod atomoprustning og militært hemmelighedskræmmeri. Op mod 500 kvinder deltog i daglige demonstrationer og ulovlig indtrængen - i håbet om at afsløre de hemmeligholdte aktiviteter nede under jorden. DR har nu lavet en fin podcast, hvor fredskvinderne fortæller deres egen historie.
God folkelig opbakning til Norges fredsdiplomati Norge er et solidt medlem af NATO, men landet arbejder også med fredsdiplomati på den internationale scene - og begge dele er der pæn opbakning til i befolkningen. En ny undersøgelse viser, at knap 40 procent mener, at brugen af fredsdiplomati har styrket Norges internationale position. Samme 40 procent nikker ja til, at Oslo kunne være en god vært for fredsforhandlinger mellem Rusland og Ukraine, hvis dette skulle blive aktuelt.
Folks moral har det faktisk helt OK. Det er almindeligt at tro, at nutiden er præget af moralsk forfald, og at folk var mere ærlige, venligere og mere ordentlige før i tiden. Det passer bare ikke, viser en ny verdensomspændende undersøgelse. Moderne mennesker behandler hinanden langt bedre, end deres forfædre nogensinde har gjort – hvilket ikke er, hvad man ville forvente, hvis ærlighed, venlighed og godhed havde været støt faldende år efter år, i årtusinder, skriver forskerne om undersøgelsen.
Civil ulydighed er en del af demokratiet. Fra tid til anden er samfundet på vildveje, hvor de sædvanlige demokratiske kanaler fungerer dårligt. Mange vigtige sociale forandringer er blevet sat i gang ved ulovlige handlinger – det vil sige civil ulydighed. Hør her fire nordmænd fortælle hvorfor de griber til civil ulydighed for at skabe forandring.
Tom Vilmer Paamand - september 2023
Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Fesen opfølgning på krigsudredning
Hvad kan regeringen oplyse om opfølgningen på krigsudredningen? Dette rigeligt neutrale spørgsmål har udenrigsministeren og forsvarsministeren skullet besvare, som stort set sidste punkt i Folketinget for året 2019.
Den tre timer lange debat bragte kun de gammelkendte synspunkter frem, hvor fx Socialdemokratiet nu i regering ikke længere støtter kravet om to tredjedeles flertal for krig (dette er kun opnået to gange de sidste 30 år). Libyen blev trukket frem som et kedeligt eksempel på, at selv et meget bredt flertal ikke beskytter imod en dårlig beslutning. Udenrigsminister Jeppe Kofod gentog mekanisk den tomme påstand, om at “et militært indgreb er det sidste middel i værktøjskassen, for man skal forsøge alle andre midler først“. Han lovede fremover en grundig erfaringsopsamling i forbindelse med internationale operationer. Og der bliver nok at tage fat på, for regeringen agter at føre en “endog meget aktiv udenrigs- og sikkerhedspolitik, fordi det sikrer stabilitet og fred ude i verden og dermed tryghed og sikkerhed herhjemme“.
Til afslutning blev fremsat to forslag. Begge opfordrede “den til enhver tid siddende regering til at sikre tidlig, løbende og fyldestgørende inddragelse af Folketinget ved beslutninger om dansk deltagelse i internationale militære operationer, hvor både formålet med det danske bidrag, den samlede strategi med kobling til andre ikkemilitære spor og påtænkte exitstrategier beskrives“.
Det enstemmigt vedtagne forslag tilføjede kun en opfordring om at “den til enhver tid siddende regering til, med udgangspunkt i det forudsatte formål, at give en grundig gennemgang og evaluering af indsatsen i Det Udenrigspolitiske Nævn, når et større bidrag fra en international operation er hjemtaget eller hvert femte år for længerevarende bidrag“. Samt at “den til enhver tid siddende regering bør søge bred opbakning til indsatsen i Folketinget“.
ALT, EL og SF fik afvist et mere specifikt forslag, hvor regeringen opfordredes “til at indføre et princip om to tredjedele flertal i Folketinget ved udsendelse af danske soldater“. Oven i skulle den opfølgende evaluering af indsatsen ikke gemmes bort i Det Udenrigspolitiske Nævn, men gives til hele Folketinget. Dette blev afvist af flertallet, der heller ikke ville beklage, at “regeringen har valgt ikke at genåbne Irakkommissionen“.
Resultatet blev altså nogle løfter om mere offentlighed, men mest gemt væk i et nævn, der per definition er lukket land og hvor medlemmerne har stram tavshedspligt...
Læs en længere gennemgang på FRED.dk
Tom Vilmer Paamand - januar 2020
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Fesen opfølgning på krigsudredning
Hvad kan regeringen oplyse om opfølgningen på krigsudredningen? Dette rigeligt neutrale spørgsmål har udenrigsministeren og forsvarsministeren skullet besvare, som stort set sidste punkt i Folketinget for året 2019.Den tre timer lange debat bragte kun de gammelkendte synspunkter frem, hvor fx Socialdemokratiet nu i regering ikke længere støtter kravet om to tredjedeles flertal for krig (dette er kun opnået to gange de sidste 30 år). Libyen blev trukket frem som et kedeligt eksempel på, at selv et meget bredt flertal ikke beskytter imod en dårlig beslutning. Udenrigsminister Jeppe Kofod gentog mekanisk den tomme påstand, om at “et militært indgreb er det sidste middel i værktøjskassen, for man skal forsøge alle andre midler først“. Han lovede fremover en grundig erfaringsopsamling i forbindelse med internationale operationer. Og der bliver nok at tage fat på, for regeringen agter at føre en “endog meget aktiv udenrigs- og sikkerhedspolitik, fordi det sikrer stabilitet og fred ude i verden og dermed tryghed og sikkerhed herhjemme“.
Til afslutning blev fremsat to forslag. Begge opfordrede “den til enhver tid siddende regering til at sikre tidlig, løbende og fyldestgørende inddragelse af Folketinget ved beslutninger om dansk deltagelse i internationale militære operationer, hvor både formålet med det danske bidrag, den samlede strategi med kobling til andre ikkemilitære spor og påtænkte exitstrategier beskrives“.
Det enstemmigt vedtagne forslag tilføjede kun en opfordring om at “den til enhver tid siddende regering til, med udgangspunkt i det forudsatte formål, at give en grundig gennemgang og evaluering af indsatsen i Det Udenrigspolitiske Nævn, når et større bidrag fra en international operation er hjemtaget eller hvert femte år for længerevarende bidrag“. Samt at “den til enhver tid siddende regering bør søge bred opbakning til indsatsen i Folketinget“.
ALT, EL og SF fik afvist et mere specifikt forslag, hvor regeringen opfordredes “til at indføre et princip om to tredjedele flertal i Folketinget ved udsendelse af danske soldater“. Oven i skulle den opfølgende evaluering af indsatsen ikke gemmes bort i Det Udenrigspolitiske Nævn, men gives til hele Folketinget. Dette blev afvist af flertallet, der heller ikke ville beklage, at “regeringen har valgt ikke at genåbne Irakkommissionen“.
Resultatet blev altså nogle løfter om mere offentlighed, men mest gemt væk i et nævn, der per definition er lukket land og hvor medlemmerne har stram tavshedspligt...
Læs en længere gennemgang på FRED.dk
Tom Vilmer Paamand - januar 2020
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
... Aktuelle kommentarer
... Uaktuelle kommentarer