For mere end 20 år siden erkendte FN, at vi har brug for en fredskultur, for fred er mere end bare fravær af krig. Det betyder retfærdighed og frihed for alle, som grundlag for at leve sammen i harmoni og uden vold. En sådan opgave må engagere hver enkelt af vore borgere i alle livets dimensioner: i skoler, på arbejdspladsen, i hjemmet, på nationalt plan og i lokalsamfundet. Også Europarådet har fremhævet betydningen af en fredskultur: Dialog mellem kulturer, det ældste og mest grundlæggende middel til demokratisk dialog, er en modgift mod afvisning og vold. Målet er at sætte os i stand til at leve fredeligt og konstruktivt sammen i en multikulturel verden, og at udvikle en følelse af fællesskab og tilhørsforhold. Desværre bliver disse to stolte, visionære proklamationer alt for ofte overset. Kultur bruges som et politisk magtmiddel, i stedet for at kunne være et redskab til at fremme samarbejde og fred. Fredskultur er en påmindelse om, at konflikter ofte udspringer af fordomme og mistænksomhed over for andre grupper end vore egne. Krige og konflikter kan forebygges ved at anerkende den vigtige rolle som vi alle, især civilsamfundet, spiller i at sætte fokus på sociale problemer og uretfærdighed. Mange konflikter skyldes parternes manglende evne til at løse uoverensstemmelser, ved i stedet at forene sig om noget større. I forskellige sociale relationer, fx inden for kultur og kunst, er en almindelig konfliktløsning at finde harmoni omkring det overfladiske, tilsyneladende uforenelige. Det kan være i et orkester eller i en teaterforestilling, hvor forskellige instrumenter eller karakterer skal arbejde sammen i et større fællesskab. I konkurrencer, spil og sport fascineres tilskuerne af kampen af at se, hvem der mon vinder. I bund og grund er det ikke en uforsonlig konflikt, så længe man er enige om spillereglerne som grundlag. Vi mennesker går ud til naturen for at slappe af, reagere og overleve. Den skabelse, som vi alle er så afhængige af. Vi bliver mere og mere bevidste om dens skrøbelighed og vores ansvar for den. Ved at underkaste os naturens love, kan vi finde inspiration til hvordan vi skal leve. Ved at anerkende mennesket som et væsen med naturlige rettigheder – beskyttet mod grådighed og udnyttelse. Lorenz Jolin – Artister för fred - september 2024
> Nedrustningsaftalerne ramler Rusland får nyt atommissil og EU-lande får USAs forbedrede atombomber, så atommagterne skælder igen ud på hinanden over hvem der først overtrådte hvilke aftaler. Aktuelt har Rusland brudt nedrustningsaftalen INF om mellemdistanceraketter med et nybygget krydsermissil, hævder USA. Og smækker uventet trumf på ved at præsident Trump så vil opsige aftalen. Modsat - og dårligt nok rapporteret i de vestlige medier - påstår Rusland, at USA bryder nedrustningsaftalen NPT om ikke-spredning af atomvåben. Europa har nemlig fortsat et par hundrede af USAs sprængklare atombomber stående - og disse vil i løbet af de næste år blive opgraderet til langt værre og mere effektive udgaver.
Et andet anklagepunkt drejer sig om opstillingen af en landbaseret version af det såkaldte missilforsvarsskjold der skulle kunne skyde fjendtlige raketter ned fra “slyngelstater“. Baserne i Polen og Rumænien har nemlig fået et kompliceret afskydningssystem, der teoretisk er i stand til at affyre USAs Tomahawk-missiler, som kan være atombevæbnede.
Nedrustningsaftalerne lader altså til at være i fare, og det lover ikke godt for Europa, for de udskældte våbensystemer er placeret lige rundt omkring os, hvor de i givet fald også vil tørne sammen. Samtidig med at USA beklager sig over Ruslands nye missiler, arbejder Pentagon selv på at udvikle nye jordbaserede raketter. Efter Murens Fald blev de fleste af USAs atomraketter i Europa ellers fjernet, så kun Frankrigs og Storbritanniens egne atomraketter stod på land her. Der er pt ingen konkrete planer om at vi i Europa oven i de nævnte atombomber også skal belemres med USAs fremskudte atomraket-baser igen, men risikoen vokser dag for dag.
I oktober 2018 var USAs nationale sikkerhedsrådgiver på besøg i Rusland - den altid krigsbegejstrede John Bolton. Han forsikrede Moskva om, at USA “has not yet decided whether it will deploy missiles in Europe“. Sådan en fesen afvisning virker slet ikke beroligende, så måske er det snart tiden til at afhente de gamle bannere på museerne - Yet!
Red klimaet - stop krigen! De små fredsgrupper i Danmark har ikke i grundlaget for klimademonstrationerne den 29. november fået tilføjet den væsentlige gensidige sammenhæng imellem krig, miljø- og klimaødelæggelse: - Dels på grund af den skærpede kamp om ressourcerne, der vil komme, hvis vi ikke får bremset opvarmningen af kloden med en følgende ond cirkel af spændinger og krige, der vil være ødelæggende for konstruktivt samarbejde om fælles fredelige og også socialt bæredygtige klimaløsninger. - Og dels bidrager de militaristiske tankegange, der ensidigt befordrer en fokusering på at vinde gennem voldelige konfliktløsninger med en ressourcekrævende og miljø- og klimaødelæggende oprustnings- og krigsindsats, som typisk skaber kaos, flygtninge og et gensidigt offer-, had- og voldsspiral, der så også destruerer viljen og prioriteringen af kampen for vor fælles klima. - Og denne øgede internationale spænding øger så også risikoen for direkte udløsning af en krig med atomvåben udover den altid lurende udløsning af den globalt miljdelæggende atomvåbenkrig ved en fejltagelse, hvilket har været tæt på mange gange som vi f.eks. ser det i den danske dokumentarfilm “Manden der reddede verden“. Herefter har vi stadig til gode at finde ud af, hvordan fredsbevægelsen så igennem opbygningen af en fredsstruktur vil forebygge og løse konflikter ved brug af ikkevoldelige midler inden konflikterne når at udarte i ustyrlige voldsspiraler - med ødelæggelse af miljø og klima til følge. Og når krigsdestruktionen så nu galopperer, så må vi lære at få øje på menneskehedens fælles humanitære-, miljø- og klimainteresser, forsones og gøre os alle til vindere. Og vi må alle sikre bæredygtigheden igennem opbygning af en fredskultur med værdsætning af vores jord som fælles livsgrundlag. Arne Hansen - november 2015
> Storbritannien bryder med atomtraktat Fra Fredsministerium :I disse tider, hvor mange eksperter mener at risikoen for en atomar katastrofe er på sit højeste siden Den Kolde Krig, har Storbritannien besluttet at forøge sit arsenal af atomvåben. I lighed med FNs generalsekretær er Fredsministerium meget bekymret over Storbritanniens signal til verden. I det af folketinget vedtagne forslag V60, som afsluttede forespørgselsdebat F34 den 22. januar 2021 om tilslutning til FN-traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW), støtter Folketinget ”det ultimative mål om en verden uden atomvåben i fuld overensstemmelse med ikkespredningstraktaten (NPT) og med Danmarks forpligtelser i NATO”. Derfor bør den danske regering snarest, og gerne allerede på udenrigsministermødet den 23. marts, påpege overfor Storbritannien, som er vores tætte allieret i NATO, at beslutningen om atomoprustning er i strid med forpligtelserne i NPT-traktaten s artikel VI, som lyder: ”Enhver deltager i denne traktat forpligter sig til i god tro at fortsætte forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af kernevåbenkapløbet og til kernevåbennedrustning samt om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning under streng og effektiv international kontrol.” Fredsministerium - marts 2021