Bramsen bygger bro, så freden kan gro
Med sans for at favne det brede, formår Isabel Bramsen i Fredens logik at nå ud til pacifisten såvel som den sovende oprustningstilhænger. Fredsforskning, som våben imod militariseringen af vores samfund, giver håb og grobund for Freden som Vej, og ikke kun som et utopisk mål. Pacifismens stempel som naivisme opløses gennem Bramsens letlæste og alligevel nuancerede rejse igennem ægte fredsforhandlinger i brændpunkter, analysering af konfliktens dynamikker og ikkevold som effektivt middel.
Hun udforsker dialog og tilnærmelser i mødet med fjenden - og det mod det kræver, samt giver konkrete forslag til hvordan fredsmægling vil kunne lykkes i aktuelle konflikter. Alt sammen krydret og understøttet af beretninger fra virkelige hændelser.
Bogen er gennemvævet af personlige fortællinger, hvorved det analytiske og teoretiske levendegøres, og når ud til den almene samfundstro læser, og måske lægger an til en spire i militariserede hjerner.
Sproget er ganske sobert og svært at angribe for kritikere, som fx brugen af ordet oprustningsretorik, frem for det mere skarpe krigspropaganda, og hvor soberheden måske kan ses som en styrke, der i stedet for at skræmme væk, fastholder læseren til sidste sætning.
For fredsaktivisten, kan det sobre og fraværet af (åbenlyst) statskritisk indhold, betragtes som en svaghed, men frem for alt kan Fredens logik bygge bro imellem det idealistisk-pacifistiske landskab, og den desværre mere talrige politisk-realistiske front, der tror på oprustning som bedste løsning. Bogen arbejder i området herimellem, og kan være en vigtig brobygger.
Pacifistiske sjæle bliver næret af kærlige og medmenneskelige værdier, der får særlig plads i den sidste afrundende del af bogen, efter en mere fagligt funderet beskrivelse af krigens og fredens mekanismer, og et historisk og lidt rørende blik på fredsbevægelsernes spæde begyndelse.
Derfor en varm anbefaling af Fredens logiksom en vigtig og tung mursten til fredens bygningsværk, og med håb om at flere mennesker vil strømme til og nære en voksende fredsbevægelse.
Isabel Bramsen: Fredens logik - i verden og hverdagen. People's Press 200 sider.
Pil Elisa Bindslev - august 2026
Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> CNDs kendte fredstegn inspireret af Goya
Alle kender fredstegnet, men de færreste ved at det faktisk var inspireret af det nok lige så kendte maleri af spanieren Francisco de Goya, El tres de mayo de 1808. Grafikeren bag symbolet har for-klaret, at det også kan ses som en sammensætning af flagsymbolerne for Nuclear og Disarmament, men at det oprindeligt blev tegnet som en stiliseret desperat figur med armene hævet - som bonden i den hvide skjorte på Goyas billede. En cirkel rundt om forbedrede designet, men det var først da det blev vendt på hovedet, at resultatet blev perfekt. Symbolet blev tegnet til britiske The Campaign for Nuclear Disarmament, der har anvendt det siden 1958.
Tom Vilmer Paamand - juli 2014
Red klimaet - stop krigen!
Red klimaet - stop krigen!
De små fredsgrupper i Danmark har ikke i grundlaget for klimademonstrationerne den 29. november fået tilføjet den væsentlige gensidige sammenhæng imellem krig, miljø- og klimaødelæggelse:
- Dels på grund af den skærpede kamp om ressourcerne, der vil komme, hvis vi ikke får bremset opvarmningen af kloden med en følgende ond cirkel af spændinger og krige, der vil være ødelæggende for konstruktivt samarbejde om fælles fredelige og også socialt bæredygtige klimaløsninger.
- Og dels bidrager de militaristiske tankegange, der ensidigt befordrer en fokusering på at vinde gennem voldelige konfliktløsninger med en ressourcekrævende og miljø- og klimaødelæggende oprustnings- og krigsindsats, som typisk skaber kaos, flygtninge og et gensidigt offer-, had- og voldsspiral, der så også destruerer viljen og prioriteringen af kampen for vor fælles klima.
- Og denne øgede internationale spænding øger så også risikoen for direkte udløsning af en krig med atomvåben udover den altid lurende udløsning af den globalt miljdelæggende atomvåbenkrig ved en fejltagelse, hvilket har været tæt på mange gange som vi f.eks. ser det i den danske dokumentarfilm “Manden der reddede verden“.
Herefter har vi stadig til gode at finde ud af, hvordan fredsbevægelsen så igennem opbygningen af en fredsstruktur vil forebygge og løse konflikter ved brug af ikkevoldelige midler inden konflikterne når at udarte i ustyrlige voldsspiraler - med ødelæggelse af miljø og klima til følge.
Og når krigsdestruktionen så nu galopperer, så må vi lære at få øje på menneskehedens fælles humanitære-, miljø- og klimainteresser, forsones og gøre os alle til vindere.
Og vi må alle sikre bæredygtigheden igennem opbygning af en fredskultur med værdsætning af vores jord som fælles livsgrundlag.
Arne Hansen - november 2015
... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg
... Aktuelle kommentarer
... Uaktuelle kommentarer
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> CNDs kendte fredstegn inspireret af Goya
Alle kender fredstegnet, men de færreste ved at det faktisk var inspireret af det nok lige så kendte maleri af spanieren Francisco de Goya, El tres de mayo de 1808. Grafikeren bag symbolet har for-klaret, at det også kan ses som en sammensætning af flagsymbolerne for Nuclear og Disarmament, men at det oprindeligt blev tegnet som en stiliseret desperat figur med armene hævet - som bonden i den hvide skjorte på Goyas billede. En cirkel rundt om forbedrede designet, men det var først da det blev vendt på hovedet, at resultatet blev perfekt. Symbolet blev tegnet til britiske The Campaign for Nuclear Disarmament, der har anvendt det siden 1958.
Tom Vilmer Paamand - juli 2014
Red klimaet - stop krigen!
De små fredsgrupper i Danmark har ikke i grundlaget for klimademonstrationerne den 29. november fået tilføjet den væsentlige gensidige sammenhæng imellem krig, miljø- og klimaødelæggelse:
- Dels på grund af den skærpede kamp om ressourcerne, der vil komme, hvis vi ikke får bremset opvarmningen af kloden med en følgende ond cirkel af spændinger og krige, der vil være ødelæggende for konstruktivt samarbejde om fælles fredelige og også socialt bæredygtige klimaløsninger.
- Og dels bidrager de militaristiske tankegange, der ensidigt befordrer en fokusering på at vinde gennem voldelige konfliktløsninger med en ressourcekrævende og miljø- og klimaødelæggende oprustnings- og krigsindsats, som typisk skaber kaos, flygtninge og et gensidigt offer-, had- og voldsspiral, der så også destruerer viljen og prioriteringen af kampen for vor fælles klima.
- Og denne øgede internationale spænding øger så også risikoen for direkte udløsning af en krig med atomvåben udover den altid lurende udløsning af den globalt miljdelæggende atomvåbenkrig ved en fejltagelse, hvilket har været tæt på mange gange som vi f.eks. ser det i den danske dokumentarfilm “Manden der reddede verden“.
Herefter har vi stadig til gode at finde ud af, hvordan fredsbevægelsen så igennem opbygningen af en fredsstruktur vil forebygge og løse konflikter ved brug af ikkevoldelige midler inden konflikterne når at udarte i ustyrlige voldsspiraler - med ødelæggelse af miljø og klima til følge.
Og når krigsdestruktionen så nu galopperer, så må vi lære at få øje på menneskehedens fælles humanitære-, miljø- og klimainteresser, forsones og gøre os alle til vindere.
Og vi må alle sikre bæredygtigheden igennem opbygning af en fredskultur med værdsætning af vores jord som fælles livsgrundlag.
Arne Hansen - november 2015
Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Storbritannien bryder med atomtraktat
Fra Fredsministerium :I disse tider, hvor mange eksperter mener at risikoen for en atomar katastrofe er på sit højeste siden Den Kolde Krig, har Storbritannien besluttet at forøge sit arsenal af atomvåben. I lighed med FNs generalsekretær er Fredsministerium meget bekymret over Storbritanniens signal til verden.
I det af folketinget vedtagne forslag V60, som afsluttede forespørgselsdebat F34 den 22. januar 2021 om tilslutning til FN-traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW), støtter Folketinget ”det ultimative mål om en verden uden atomvåben i fuld overensstemmelse med ikkespredningstraktaten (NPT) og med Danmarks forpligtelser i NATO”.
Derfor bør den danske regering snarest, og gerne allerede på udenrigsministermødet den 23. marts, påpege overfor Storbritannien, som er vores tætte allieret i NATO, at beslutningen om atomoprustning er i strid med forpligtelserne i NPT-traktaten s artikel VI, som lyder:
”Enhver deltager i denne traktat forpligter sig til i god tro at fortsætte forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af kernevåbenkapløbet og til kernevåbennedrustning samt om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning under streng og effektiv international kontrol.”
Fredsministerium - marts 2021
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Storbritannien bryder med atomtraktat
Fra Fredsministerium :I disse tider, hvor mange eksperter mener at risikoen for en atomar katastrofe er på sit højeste siden Den Kolde Krig, har Storbritannien besluttet at forøge sit arsenal af atomvåben. I lighed med FNs generalsekretær er Fredsministerium meget bekymret over Storbritanniens signal til verden.
I det af folketinget vedtagne forslag V60, som afsluttede forespørgselsdebat F34 den 22. januar 2021 om tilslutning til FN-traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW), støtter Folketinget ”det ultimative mål om en verden uden atomvåben i fuld overensstemmelse med ikkespredningstraktaten (NPT) og med Danmarks forpligtelser i NATO”.
Derfor bør den danske regering snarest, og gerne allerede på udenrigsministermødet den 23. marts, påpege overfor Storbritannien, som er vores tætte allieret i NATO, at beslutningen om atomoprustning er i strid med forpligtelserne i NPT-traktaten s artikel VI, som lyder:
”Enhver deltager i denne traktat forpligter sig til i god tro at fortsætte forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af kernevåbenkapløbet og til kernevåbennedrustning samt om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning under streng og effektiv international kontrol.”
Fredsministerium - marts 2021
... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg
... Aktuelle kommentarer
... Uaktuelle kommentarer
AldrigMereKrig.dk ©2026