Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Kommentarer
Share button


Danmarks base-forbehold er faldet
Fredsbilleder...
Allerede i 1953 sagde en socialdemokratisk statsminister Nej Tak til allierede soldater på dansk jord i fredstid. Trods dette klare budskab, kom der alligevel grønt lys til, at USA fortsat kunne have egne militære baser på Grønland, som USA havde indtaget ti år tidligere. Samtidig var dette kun en regeringserklæring, og selv en offentlig sådan kan snildt og diskret ændres i al hemmelighed – som det fx skete med tilladelsen til USAs atomvåben på Grønland. Så i 2022 ændrede Mette Frederiksen 70 års (syd)dansk basepolitik med et snuptag, i hemmeligholdte forhandlinger med USA. Dette blev meldt ud kort inden Ruslands angreb på Ukraine, men de diplomatiske skridt var reelt startet tidligere, og byder på fuld immunitet for USAs soldater på dansk jord.

Som lidt sukker på fastslog statsministeren, at Danmark dog ville sige nej, hvis USA spurgte om atomvåben på dansk jord. Men som dokumenteret, har USA da heller ikke for vane at spørge først. Lige som historierne fra 1980erne, om at USA da slet ikke havde permanent udstationerede soldater i Danmark, for disse rejste jo væk – på ferie til Tyskland hver weekend…
USAs baseaftale er, lige som den tilsvarende med Norge, en ren mellemstatslig affære, som heller ikke kan undskyldes med, at der er en beskeden demokratisk kontrol gennem NATO. USA vil altså frit kunne bruge danske havne og flyvepladser som springbræt til egne imperialistiske ambitioner, som ikke er ”godkendt” hverken i NATO eller FNs Sikkerhedsråd.

Læs en tale mod baserne
Tom Vilmer Paamand - februar 2023










Red klimaet - stop krigen!
Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
Share button


Red klimaet - stop krigen!
Fredsbilleder...
De små fredsgrupper i Danmark har ikke i grundlaget for klimademonstrationerne den 29. november fået tilføjet den væsentlige gensidige sammenhæng imellem krig, miljø- og klimaødelæggelse:
- Dels på grund af den skærpede kamp om ressourcerne, der vil komme, hvis vi ikke får bremset opvarmningen af kloden med en følgende ond cirkel af spændinger og krige, der vil være ødelæggende for konstruktivt samarbejde om fælles fredelige og også socialt bæredygtige klimaløsninger.
- Og dels bidrager de militaristiske tankegange, der ensidigt befordrer en fokusering på at vinde gennem voldelige konfliktløsninger med en ressourcekrævende og miljø- og klimaødelæggende oprustnings- og krigsindsats, som typisk skaber kaos, flygtninge og et gensidigt offer-, had- og voldsspiral, der så også destruerer viljen og prioriteringen af kampen for vor fælles klima.
- Og denne øgede internationale spænding øger så også risikoen for direkte udløsning af en krig med atomvåben udover den altid lurende udløsning af den globalt miljdelæggende atomvåbenkrig ved en fejltagelse, hvilket har været tæt på mange gange som vi f.eks. ser det i den danske dokumentarfilmManden der reddede verden“.
Herefter har vi stadig til gode at finde ud af, hvordan fredsbevægelsen så igennem opbygningen af en fredsstruktur vil forebygge og løse konflikter ved brug af ikkevoldelige midler inden konflikterne når at udarte i ustyrlige voldsspiraler - med ødelæggelse af miljø og klima til følge.
Og når krigsdestruktionen så nu galopperer, så må vi lære at få øje på menneskehedens fælles humanitære-, miljø- og klimainteresser, forsones og gøre os alle til vindere.
Og vi må alle sikre bæredygtigheden igennem opbygning af en fredskultur med værdsætning af vores jord som fælles livsgrundlag.
Arne Hansen - november 2015








Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Storbritannien bryder med atomtraktat
Fra Fredsministerium :I disse tider, hvor mange eksperter mener at risikoen for en atomar katastrofe er på sit højeste siden Den Kolde Krig, har Storbritannien besluttet at forøge sit arsenal af atomvåben. I lighed med FNs generalsekretær er Fredsministerium meget bekymret over Storbritanniens signal til verden.
I det af folketinget vedtagne forslag V60, som afsluttede forespørgselsdebat F34 den 22. januar 2021 om tilslutning til FN-traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW), støtter Folketinget ”det ultimative mål om en verden uden atomvåben i fuld overensstemmelse med ikkespredningstraktaten (NPT) og med Danmarks forpligtelser i NATO”.
Derfor bør den danske regering snarest, og gerne allerede på udenrigsministermødet den 23. marts, påpege overfor Storbritannien, som er vores tætte allieret i NATO, at beslutningen om atomoprustning er i strid med forpligtelserne i NPT-traktaten s artikel VI, som lyder:
”Enhver deltager i denne traktat forpligter sig til i god tro at fortsætte forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af kernevåbenkapløbet og til kernevåbennedrustning samt om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning under streng og effektiv international kontrol.”
Fredsministerium - marts 2021








... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
... Aktuelle kommentarer
... Uaktuelle kommentarer

AldrigMereKrig.dk ©2026