Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Personalenyt hos Forsvaret
Fredsbilleder...
Terma indkøbte tidligere forsvarschef Tim Sloth Jørgensen og chef for Forsvarsministeriets Indkøbsstyrelse Niels Bundsgaard. Viceforsvarschef Per Ludvigsen arbejdede sidste år tæt sammen med konsulenterne Struensee og Co, og er derfor nu er flyttet ind hos firmaet. Kommunikationsfirmaet Primetime har anskaffet den pensionerede oberst Eigil Schjønning, for at bruge hans forbindelser som tidligere chef for Hærens Kampskole mm. En del andre militærchefer fra Flyvevåbnet er nu hos PR-firmaet Rud Pedersen. Navnene er blot nogle få af de større eksempler på at Danmark, i modsætning til de fleste andre lande, ikke har forbudt militærfolk at skifte job for så allerede den næste dag at sælge våben for alverdens våbenindustri - til egne tidligere kollegaer.
Tom Vilmer Paamand - marts 2018






Flere historier fra 2018...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Krænkelsesparate piloter
Den nyeste rapport fra det danske forsvar om himmelhavet over os konkluderede, at krænkelser af dansk luftrum sker sjældent. Modsat smældede andre overskrifter just ud, at ”Danske F-16 kampfly afviser flere ubudne gæster”.
Det lyder jo alarmerende, men forskellen ligger mest i, at de nævnte danske fly har været ihærdigt opsøgende helt ovre ved Ruslands grænse mod de baltiske lande. Og ikke så overraskende er det oftest nabolande, som kortvarigt får sådanne uvarslede besøg.
Vore svenske naboer har noteret, at det også for dem derfor er ganske ovanligt med ryska kränkningar, danskarna är värst. I perioden 2016-18 har danske krigsfly nemlig uvarslet og skarpt bevæbnede krænket luftrummet over Sverige 14 gange, mens russerne kun fløj forbi tre gange.
Tom Vilmer Paamand - november 2019






... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2024